aheidi profil

Heidi Nytofte

Ergoterapeut, ergonomikonsulent
og stimulastik-instruktør

aheidi profil

Jeg hedder Heidi, og bor i Viby Sjælland sammen med min mand og to børn; en dreng fra 2013 og en pige fra 2015. Jeg er født og opvokset i Silkeborg, og læste til ergoterapeut i Esbjerg. Efter endt uddannelse flyttede jeg til Grønland. Her arbejdede jeg i Nuuk i 1½ år, og det var her, jeg mødte min mand. Da vi besluttede os for at rejse tilbage til Danmark, faldt valget på Sjælland. Vi har boet i Viby Sjælland siden 2012.

Jeg blev uddannet som ergoterapeut i 2008. Jeg har arbejdet på forskellige offentlige arbejdspladser, med både genoptræning, rehabilitering, dokumentation, sagsbehandling og undervisning. Min uddannelse og erhvervserfaring har givet mig en solid viden om ergonomi, arbejdsmiljø, sundhedstilstande, både fysisk og psykisk, samt ikke mindst sundhedsfremme og forebyggelse.
I begyndelsen af 2018 startede jeg min egen virksomhed, Ergonomikonsulenten, op, da jeg ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø på både offentlige og private virksomheder og dermed skabe glade, motiverede og produktive medarbejdere. Jeg sætter en ære i, at den undervisning, i fysisk og psykisk arbejdsmiljø, jeg giver, også bliver implementeret på arbejdspladsen, så man ikke falder tilbage i de gamle, dårlige vaner.

Jeg tilbyder holdundervisning i Sundhedshuset Viby Sj. for børn i alderen 0-1 år og deres forældre, som er en kombination af træning og stimulering af dit barn, samt undervisning i ergonomi og meget andet for dig som forælder. Holdene er onsdag fra kl. 9-12 (læs mere under HOLD).

Jeg tilbyder

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig via følgende info:

E-mail - HN@sundhedshusetvibysj.dk
28 93 03 16 / 81 44 53 81