Billede-24profil

Sanne Jelstad

Stresscoach

Billede-24profil

 

Jeg hedder Sanne Jelstad og driver virksomheden SJELSTAD, som jeg startede i maj 2015. Det var et af resultaterne af den udviklingsproces, jeg var igennem i kraft af mine uddannelser inden for bl.a. ICF certificeret kognitiv coach og familiecoach, Mindfulness samt NLP. Det hjalp mig til at mærke, hvad der var rigtige valg i mit liv, når ikke kun hovedet og fornuften (både min og andres) fik lov til at bestemme og til at turde tage springet fra det trygge lønmodtagerliv.


Igennem min tidligere karriere inden for HR og nuværende virke har jeg støttet masser af mennesker til at løse deres udfordringer, gå efter deres drømme og sænke deres stressniveau. I dag lever jeg bl.a. af foredrag, mindfulnessundervisning og individuelle forløb, som jeg også tilbyder her hos Sundhedshuset Viby Sj. fra den 4. januar 2019. I november 2018 starter jeg op på uddannelse til kropsterapeut og tilbyder efter noget tid elevbehandlinger til kraftig nedsat pris, indtil jeg er færdiguddannet.

Privat er jeg mor til 2 piger, som har en stor plads i liv, men er også partner, datter, en loyal veninde, livsnyder, har let til smil og elsker musik. Vi er flyttet fra Trekroner til Viby Sjælland i 2018. Jeg går udviklingsvejen selv – og bliver ved med at gå – så jeg er autentisk i det, jeg gør. I mit eget travle liv formår jeg derfor løbende at stoppe op og skabe de forandringer og den energi, der skal til for at være stressfri, smertefri og i en livsbalance, som gør mig glad. Jeg bruger i høj grad mine egne redskaber til det og gør også brug af f.eks. fysioterapi, massage og kropsterapi, som hjælp til at holde kroppen stress- og smertefri. Grundet flere piskesmæld får jeg nemt smerter, som jeg heldigvis har lært at samarbejde med, så jeg ikke mærker meget til dem mere.


Jeg har passion for indholdsrige og nærende samtaler med andre mennesker. Det giver mig glæde at skabe værdi for andre. Derfor har jeg også igennem et par år arbejdet frivilligt med at hjælpe unge til at finde ro, selvværd og egne ben at stå på, i en tid hvor perfektionisme og angst er alt for styrende i mange unges liv. Det er vildt inspirerende for mig at opleve andre opnå positive forandringer i deres liv – både voksne og unge.

Måske også dig?

Jeg tilbyder

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig via følgende info:

E-mail - SJ@sundhedshusetvibysj.dk
/ 81 44 53 81