MEDLEMS- OG HANDELSBETINGELSER
Ved oprettelse af træningsmedlemskab i Sundhedshuset Viby Sj.’s træningsenhed (herefter Sundhedshuset) accepterer du som medlem de følgende medlems- og handelsbetingelser.
Du accepterer ligeledes Sundhedshusets ordensreglement og den til enhver tid gældende persondatapolitik. Overtrædelse af reglerne kan medføre ekskludering/ophør af medlemskab.
Dine oplysninger
For at kunne tegne et medlemskab i Sundhedshuset beder vi dig ved indmeldelsen om at oplyse dit navn, adresse, e-mailadresse, CPR-nummer samt telefonnummer og betalingsinformationer. Såfremt der foretages ændringer i dine kontraktoplysninger, er det dig som medlem, der bedes sikre, at vi får tilrettet dine data i Sundhedshuset.
Du giver ved din underskrift på nærværende kontrakt samtykke til at Sundhedshuset opbevarer og behandler dine stamoplysninger.
Mails med information
Ved indmeldelse giver du ligeledes dit samtykke til, at Sundhedshuset må sende dig informationsmails og kontakte dig telefonisk, hvis formål er, at holde dig opdateret i forhold til ændringer i dit medlemskab, nyheder, tiltag mv. Du har altid mulighed for at til-og fravælge hvilke typer af informationer, du ønsker at modtage fra os. Dette kan du gøre ved at henvende dig til os i Sundhedshuset eller ved mail til: klinik@sundhedshusetvibysj.dk
1. Medlemskab
Dit medlemskab er personligt og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Ændringer i persondata som f.eks. navn, adresse, bankoplysninger, e-mail, telefonnummer, mv. bedes du venligst oplyse til Sundhedshuset.
Sundhedshuset kan bede om at se billedlegitimation, eller tage foto af dig som kun vil blive til brug for vore stamoplysninger om dig.
2. Medlemschip
Du skal medbringe og registrere dit fremmøde via din medlemschip hver gang du kommer til træning Medlemschippen er personlig, og kan derfor ikke overdrages til, deles med eller benyttes af andre. Bliver din medlemschip væk eller beskadiget meddeles dette til Sundhedshuset, som udsteder en ny mod gebyr p.t. kr. 50,00. Ved opsigelse skal chip tilbageafleveres ellers opkræves ovenstående gebyr også
3. Betaling
Ved oprettelse af medlemskab betales første opkrævning gennem Melin Medical via din mail eller i Sundhedshuset.
Dit medlemskab opkræves herefter automatisk ved udgangen af hver måned og løber indtil du vælger at opsige dette. Bemærk, at alle løbende medlemskaber tillægges transaktionsgebyr på kr. 2,00 pr. måned, der opkræves sammen med medlemskabet. Kvittering for din oprettelse kan fremsendes til den mailadresse, der er registreret på din medlemsprofil eller udskrives ved fremmøde i Sundhedshuset. Du er ansvarlig for at betaling sker rettidigt. Ikke rettidig betaling sidestilles med misligholdelse af kontrakten.
Såfremt kontrakten misligholdes ved eksempelvis manglende betaling, forbeholder Sundhedshuset sig retten til at videregive dine personlige oplysninger til tredje part.
4. For sen betaling
Betales den løbende ydelse ikke til den aftalte tid, udsendes en rykkerskrivelse til dig og der opkræves et rykkergebyr efter gældende takst pt. kr. 100,00.
Hvis du ikke betaler inden yderligere 14 dage sendes næste rykker på pt 200,00. Herefter overtages sagen af tredje part. Dit medlemskab vil herefter blive ophævet uden varsel og din medlemschip bliver spærret, indtil betaling af det fulde tilgodehavende er sket.
5. Varighed
Der er ingen bindingsperiode og du kan til enhver tid melde dig ud. Medlemskabet kan dog ikke refunderes og der tilbagebetales ikke restbeløb for månedens indbetaling.
6. Bero
Et medlemskab kan sættes i bero. Dette meddeles via mail og skal godkendes af Sundhedshuset. Dog skal dette gøres inden d. 15 i den pågældende måned. Da betalingen ellers vil være gennemført. Minimumsperioden for pausen er 10 dage og der opkræves kr. 149,00 pr. bero periode. Dit medlemskab kan maximalt pausestilles 6 måneder ad gangen. Det er ikke muligt at sætte et fri træningsmedlemskab i bero i en opsigelsesperiode. Såfremt medlemskabet er sat i bero, og du vælger at opsige dette, ophæves din bero-periode automatisk. Kvittering for din bero-periode fremsendes til den mailadresse, som du har registreret på din profil hos os.
7. Opsigelse
Varslet for din opsigelse er løbende måned og skal ske senest den d. 15. i pågældende måned. Opsigelsen foregår ved personligt fremmøde i Sundhedshuset eller via mail til; klinik@sundhedshusetvibysj.dk, hvor der udfyldes en skriftlig opsigelse der indeholder navn samt fødselsdato. Ved opsigelse af medlemskab modtager du en mail-kvittering herpå.
8. Sletning eller ændring af kortinformationer
Får du et nyt betalingskort eller ønsker at slette dine kortinformationer hos os, er det vigtigt at du oplyser Sundhedshuset om dette. Du kan gøre dette enten ved at komme fysisk i sundhedshuset mellem 9 – 12 alle hverdage eller ved aftale. Du kan også gøre det selv online via følgende link: https://fitness.flexybox.com/Sundhedshuset/Member/EditMemberDetails?lang=da
9. Ændringer i priser og medlemsvilkår
Sundhedshuset forbeholder sig ret til prisændringer. Priser reguleres efter markedsforholdene samt udviklingen i samfundet. Inflation og forøgede omkostninger kan have indflydelse på prisændringer i Sundhedshuset. Vedtagelser af nye medarbejderforhold eller andre lovgivningsmæssige krav kan have indflydelse på medlemmernes priser. Sådanne vil blive varslet ved opslag i Huset samt hjemmeside senest 60 dage før prisændringerne træder i kraft. Medlemsbetingelserne kan der forekomme rettelser eller ændringer i henhold til de lovgivningsmæssige forhold. Ved nye faktiske- eller privatretslige forhold kan Sundhedshuset være nødsaget til at ændre medlemsbetingelserne. Ved væsentlige ændringer vil medlemmer blive varslet minimum 60 dage før ændringerne træder i kraft.
10. Misligholdelse af kontrakt
Både medlemmer og gæster forpligter sig til at overholde de fastsatte betingelser for ophold og benyttelse af redskaber mm., herunder overholdelse af husregler samt henvisninger fra personalet. Mangel på dette udgør en væsentlig misligholdelse af kontrakten. Såfremt et medlem optræder truende eller på anden måde generer andre medlemmer eller Sundhedshusets ansatte, kan Sundhedshuset uden varsel bortvise medlemmet, og medlemskabet ophører øjeblikkeligt. Dette gælder ligeledes ved grove overtrædelser af medlemsvilkårene, såsom f.eks. doping eller udlån af personlig chip.
11. Helbredstilstand og personskade
Al træning sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i den helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Sundhedshuset. Sundhedshuset tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Dette gælder såvel medlemmer som gæster, der opholder sig i Sundhedshuset. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.
Der gives ikke garanti for vægttab.
12. Unge
For at blive træningsmedlem i Sundhedshuset skal du være fyldt 14 år. Unge mellem 16 og 18 år samt umyndige må kun benytte Sundhedshusets faciliteter, hvis Sundhedshuset har modtaget en skriftlig tilladelse hertil fra pågældendes forældre eller værge. Børn under 15 år må ikke opholde sig i træningsområder uden en voksen. Hvis du er værge eller forældre, der indmelder en person under 18 år, indestår du for den mindreåriges overholdelse af medlemsbetingelserne
13. Doping
Du er som medlem forpligtet til at lade dig teste for doping, hvis uvildige repræsentanter fra Anti Doping Danmark forlanger det. Nægter du at lade dig teste, uanset årsagen hertil, bliver det betragtet som en positiv prøve. En positiv prøve medfører, at dit medlemskab ophører med øjeblikkelig virkning, og at du skal betale for alle omkostninger i forbindelse med dopingtesten. Oplysninger om din evt. positive prøve bliver givet videre til Anti Doping Danmark, og en positiv prøve medfører mindst 2 års udelukkelse fra træning i alle motionscentre, der er tilknyttet Anti Doping Danmark.
14. Overvågning
Der kører kontinuerlig overvågning i træningsenheden samt træningssal (ikke når der er hold med instruktør)
Billedematriale kan kun tilgås af Sundhedshuset ejere og opbevares i max 30 dage, hvorefter disse slettes automatisk, hvis matrialet ikke skal bruges ift eventuelle forsikringssager.
15. It- og datapolitik
Chip- og dørenheden ved Sundhedshuset er udbudt af Flexybox og data gemmes i deres system. Sundhedshusets datapolitik er til at finde i Sundhedshuset, på www.sundhedshusetvibysj.dk og kan altid udleveres efter ønske.
16. Kortoplysninger
Når du handler ved Sundhedshuset behandles kortoplysninger af Nets, som er en sikker elektronisk betalingsløsning for Visa og Mastercard/Eurocard. Alle kortoplysninger håndteres i overensstemmelse med kortorganisationernes regler.
17. Fortrydelsesret
Ved køb over Internettet har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, som ligger inden for 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen.
18. Træning og ophold i Huset
Sundhedshuset er et hus for alle. Hjælp os med at holde det pænt og rent. Sundhedshuset er også̊ røgfrit område, både inde og ude. Overhold venligst vores Husregler der er beskrevet og hænger i Huset. Under træning skal der altid anvendes tøj og sko, der er beregnet til indendørs træning. Ingen bar overkrop og ingen bare fødder/klip-klapper. Bare fødder er dog tilladt ved yoga, pilates og bold osv. Udstyr og faciliteter skal ryddes op efterhånden som træningen skrider frem.
19. Musik, telefoner, tablets mv
Tænk på dem omkring dig. Hvis du vil høre anden musik end den der spilles i Huset skal du benytte høretelefoner. Reducer forbrug af mobiltelefoner. Det er ikke tilladt at tage billeder eller filme andre i Huset uden deres samtykke.
20. Værdigenstande
Det anbefales, at der ikke opbevares genstande af værdi i garderobeskabene. Sundhedshuset bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe. For sikker aflåsning skal du selv medbring hængelås til skabene.
Kontaktinfo
Sundhedshuset Viby Sj. Aps, CVR: 39671379, Grønningen 9, 4130 Viby Sj.
Kliniktelefon – 81 44 53 81, klinik@sundhedshusetvibysj.dk, www.sundhedshusetvibysj.dk
Kontaktpersoner : Aske Søndergaard – 28125913 / Melisa Søndergaard – 27830330